Om Sydfyns Farvehandel

Hvorfor sydfyns farvehandel?

Hos Sydfyns Farvehandel er den gode kundeservice i fokus. Med mere end 25 år i branchen har jeg opbygget en ekspertise, der dagligt kommer i brug og sikrer, at mine kunder får den fornødne vejledning uanset projekt og behov. Dette gælder til private såvel som erhverv. Det er vigtigt for mig, at du får en rar og informativ købsoplevelse med på vejen, og et højt serviceniveau er derfor en grundsten i modellen hos Sydfyns Farvehandel. Der er altid tid til et råd, og er du i tvivl om noget, så skal du bare ringe. 

Men nogle gange kræver den rette vejledning også, at man kan se projektet og de forhold, som det udføres under. I sådanne tilfælde kommer jeg gerne ud til dig, og uden at det skal koste noget. Det medfører en effektiv rådgivningsproces, og sammen finder vi løsningerne, så du opnår det ønskede resultat. Og skulle det knibe med at arrangere afhentning af din bestilling, så tilbyder jeg også at levere produkterne direkte til dig, så du slipper for besværet.

Afspil video

Min faglige styrke ligger i min erfaring og en bred viden om de forskellige produkter. Når du besøger butikken i Stenstrup, så vil du opleve, at Sydfyns Farvehandel er leveringsdygtig i hele viften indenfor maling og forskelligt tilbehør. Om du skal bruge indendørs- eller udendørs maling til loft eller gulv, grunder eller beskyttelse, pensler eller spartler – så finder du det her. Og går du på opdagelse i butikken, så vil du også få øje på mange sjove småting, som du kan bruge til forskellige kreative projekter.

Dét, der i høj grad adskiller Sydfyns Farvehandel fra andre forhandlere, er, at jeg fører det norske kvalitetsmærke Gjøco. På trods af at Gjøco ikke er så udbredt i Danmark, så er de den andenstørste producent af maling og tilbehør i Norge. Jeg har været meget omhyggelig med at udvælge produkter fra producenter, som jeg kan stå inde for, og det fantastiske ved Gjøco er, at du vil finde den samme høje kvalitet som hos konkurrerende producenter, men til en lavere pris. Det er med til at gøre Sydfyns Farvehandel til en prisdygtig butik med gode produkter.